SoftEyes

Fremtidens

Helte

skabes i dag

Vi bør italesætte bløde kompetencer mere konkret

I Danmark har forældre, lærere, politikere og meningsdannere stort fokus på, at vores børn bliver fagligt dygtige. At de bliver dygtige til dansk, matematik og engelsk.


Problemet er, at det i erhvervslivet ikke er de vigtigste kompetencer at have. Hvis man spørger en HR-chef, er det derimod kompetencer som handlekraft, samarbejde og kommunikationsfærdigheder. Det er disse kompetencer, der i mange tilfælde bliver vægtet højst på cv’et.


Grunden til at vi har så entydig fokus på så få kompetencer, er fordi vi tror, at det er det eneste man kan måle. Og hvis man ikke kan måle det kan man heller ikke rigtig fokusere på det, får så ved vi jo ikke hvad vi får for pengene...


...men jeg mener godt at man kan og bør måle det!

Jeg mener vi bør gøre de bløde kompetencer meget mere konkrete og sætte ord på hvad de handler om, samt hvordan man fremelsker sådanne kompetencer hos børn og unge.


Jeg mener, at nogle af de bløde kompetencer der er mest brug for "derude i samfundet", er disse:

- Ligefrem kommunikation

- Ansvar for fællesskabet

- Positivt livssyn

- Forandringslyst

- Gode manerer

- Tilfredshed

- Aktiv lytning

- Gensidig påvirkning

- Handlekraft

- Ledelse


I min bog Fremtidens Helte sætter jeg fokus på hvorfor kolleger som behersker disse kompetencer, er bedre til at excellere, end de der ikke behersker dem. Jeg beskriver hvordan jeg mener at vi på bedst mulig vis hjælper vores børn med at opnå de kompetencer, de faktisk har brug for. Bogen er en inspiration til en kollega og en værktøjskasse til forældre som vil give deres børn et godt fundament i de bløde kompetencer.


Sune Lohse